Epoxygulve og industrigulve

Hvad et epoxygulv egentlig er

Et epoxygulv er en hærdeplast, der bindes kemisk til betonen og bliver til ét lag med den. Det er forskellen fra gulvmaling: maling ligger på betonen og slides af ovenfra, hvor et epoxysystem opfører sig som en del af konstruktionen.

Et typisk system har tre lag med hver sin opgave:

• Primer — trænger ned i betonens porer og binder systemet fast. Det er her vedhæftningen afgøres, og det er det lag ingen nogensinde ser.
• Opbygningslag — bærer belastningen. Tykkelsen afgør, hvor meget gulvet kan tage: 0,3 mm til et kontorlager, 4–6 mm hvor der kører tunge trucks.
• Topcoat — bestemmer overfladen: glans, skridsikkerhed, kemikalie- og UV-bestandighed.

Man kan ikke spare på det første lag og hente det på det sidste. Et gulv, der slipper, slipper næsten altid nedefra.

Hvem det er relevant for

Vi lægger gulve for fire slags kunder, og de spørger om vidt forskellige ting:

• Produktions- og lagervirksomheder. Truckkørsel, punktlast fra reoler, spild. Her handler samtalen om trykstyrke og om, hvor længe hallen kan være lukket.
• Fødevare- og procesindustri. Daglig rengøring med varmt vand og kemikalier, hulkehler op ad væggen, afløbsfald. Her handler den om rengøringsvenlighed og godkendelser.
• Værksteder og autobranchen. Olie, hydraulikvæske, dækslid. Her handler den om, at gulvet skal kunne tåle at blive spildt på uden at blive misfarvet.
• Parkeringshuse og dæk. Revnebroende systemer, der holder chloridholdigt vand væk fra armeringen. Her handler den om konstruktionens levetid, ikke om gulvets.

Er I i tvivl om, hvad jeres gulv skal kunne, er det som regel nok at fortælle, hvad der kører på det, hvad der spildes på det, og hvordan der gøres rent.

Typiske opgaver

Ny produktionshal, 2.400 m². Nystøbt beton, som skal have et 3 mm selvnivellerende epoxysystem. Her er den kritiske faktor betonens restfugt — nystøbt beton skal typisk tørre 4–6 uger pr. 10 cm tykkelse, og lægger man for tidligt, presser fugten systemet af nedefra i store blærer.

Slidt værkstedsgulv, 300 m², i drift. Gulvet kan ikke lukkes i en uge. Løsningen er etaper: halvdelen ad gangen, med afdækning og et hurtighærdende system, så der kan køres på det efter et døgn.

Fødevarevirksomhed med hygiejnekrav. Polyurethanbeton frem for epoxy, fordi gulvet spules med 80-graders vand. Epoxy revner af det termiske chok; PU-beton gør ikke.

Parkeringsdæk med revner. Først revneinjektion, så et revnebroende belægningssystem. Uden det første er det andet spildt arbejde.

Sådan gør vi

1. Vi måler først. Restfugt i betonen, trækstyrke på overfladen, og en vurdering af, om det gamle lag kan blive liggende. Det tager en formiddag og sparer ofte en hel omgang.
2. Forbehandling. Slibning, fræsning eller kuglerensning afhængigt af, hvad der skal væk og hvor meget profil, den nye belægning skal have at binde i. Det er beskrevet nærmere under betonforbehandling.
3. Reparation. Huller, revner og udslidte fuger lukkes, inden der bygges ovenpå. Fald mod afløb rettes her, ikke i topcoaten.
4. Opbygning. Primer, opbygningslag, eventuel afstrøning med kvartssand for skridsikkerhed, topcoat. Hvert lag har en hærdetid og et tidsvindue, hvor det næste skal på — dem holder vi, også når det betyder aftenarbejde.
5. Aflevering. Lagtykkelser, produktdatablade, temperatur- og fugtlog samlet i KS-mappen.

Hvad der får prisen til at svinge

Kvadratmeterprisen på selve materialet varierer langt mindre end folk tror. Det, der flytter et tilbud, er:

• Underlagets tilstand. Skal der fjernes gammel belægning, olieforurenet beton eller lim fra et vinylgulv, kan forbehandlingen alene koste mere end belægningen.
• Adgang og driftshensyn. Et tomt rum er billigere end et rum, hvor der skal ryddes, afdækkes og arbejdes i etaper omkring produktionen.
• Krav til overfladen. Skridsikkerhed, ESD-egenskaber og kemikaliebestandighed koster i både materiale og arbejdsgang.
• Temperatur. Epoxy hærder ikke ordentligt under ca. 10 °C. Skal der lægges gulv i en uopvarmet hal i januar, skal der varme på, og det står i tilbuddet.

Det vi ser gå galt

Næsten alle de gulve, vi bliver kaldt ud til at redde, fejler et af tre steder: der blev lagt på for fugtig beton, der blev ikke slebet nok til at give vedhæftning, eller der blev valgt epoxy et sted, hvor der skulle have været polyurethan. Alle tre er valgt på pladsen, ikke i produktet — og alle tre er dyrere at rette end at gøre rigtigt.

Skal I have et gulv til at holde, er det værd at bruge en formiddag på at måle, før nogen bestiller materiale.