Forbehandling af beton før belægning

Hvorfor betonen ikke er klar, som den er

Nystøbt beton har en cementhud — et fint, tæt lag i overfladen med lav styrke. Lægger man en belægning oven på den, hæfter belægningen udmærket på cementhuden, og cementhuden slipper så betonen under. Laget river sig løs i flager med et tyndt, gråt lag på bagsiden.

Derfor skal overfladen altid åbnes, uanset hvor pæn den ser ud.

De tre metoder

Diamantslibning. Roterende slibeskiver tager cementhud, lim og tynde lag af og efterlader en jævn, let ru overflade. Den mest brugte metode, og den eneste der giver en virkelig plan flade. Bruges hvor belægningen er tynd, og hvor planhed betyder noget.

Fræsning. Roterende hårdmetalvalser hakker sig ned i betonen. Aggressiv metode, der fjerner tykke belægninger og kan tage flere millimeter. Efterlader et groft, riflet profil — godt til tykke belægninger, uegnet under tynde, fordi riflerne slår igennem.

Kuglerensning. Stålkugler slynges mod gulvet og suges op igen sammen med det løsnede materiale i én lukket maskine. Giver et ensartet profil, og — vigtigst — næsten intet støv, fordi processen er lukket. Derfor er det ofte den rigtige metode i en bygning, der er i drift.

Valget afhænger af, hvad der skal væk, hvor tyk den nye belægning skal være, og hvor meget støv omgivelserne kan tåle.

Restfugt afgør resten

Epoxy er damptæt. Er der fugt tilbage i betonen, når belægningen lukkes, skal den fugt et sted hen, og den eneste vej er opad — mod undersiden af det nye lag. Resultatet er blærer og en belægning, der slipper.

To tommelfingerregler, der begge skal holde:

• Nystøbt beton skal typisk tørre omkring fire til seks uger pr. 10 cm tykkelse, ved normale indeklimaforhold.
• Der skal måles, ikke regnes. En fugtmåling i selve konstruktionen — ikke bare på overfladen — er den eneste dokumentation, der holder bagefter.

Er der ikke tid til at vente, findes der fugtspærresystemer, der kan lægges under belægningen. De koster ekstra, men de koster mindre end at lægge gulvet om.

Trækstyrke

Ud over renhed og fugt skal betonen kunne bære belastningen. Det måles med en vedhæftningsprøve: en metalskive limes på, og der trækkes, til noget slipper. Sker bruddet i betonen ved en lav værdi, er underlaget for svagt til den tiltænkte belægning, og der skal enten fjernes mere eller vælges et andet system.

Detaljerne der bliver glemt

• Fald mod afløb skal etableres i forbehandlingen eller i opbygningslaget — ikke ved at lægge ekstra topcoat i den ene ende.
• Kanter og fuger skal skæres fri, så belægningen kan afsluttes i en kant og ikke i en tynd fjer, der skaller.
• Dilatationsfuger skal føres op gennem den nye belægning. Bygges der hen over dem, revner belægningen præcis der, hvor fugen sad.
• Hulkehle op ad væggen, hvor gulvet skal spules, så der ikke er en samling nede i hjørnet.