PROSURFACE.
Materialevalg

Zink eller aluminium til metallisering

Begge metaller beskytter stål, men de gør det på hver sin måde. Zink ofrer sig aktivt. Aluminium lukker af. Miljøet afgør, hvilken egenskab der er den vigtigste.

To forskellige måder at beskytte på

Zink er tydeligt mindre ædelt end stål. Det betyder, at zinken korroderer først og bliver ved med at beskytte stålet, selv hvor laget er ridset igennem eller boret i. Beskyttelsen rækker et stykke ud fra skaden.

Aluminium danner straks en tæt, sejlivet oxidfilm. Den film er en meget effektiv barriere, og den er stabil i miljøer, hvor zink ville blive ædt hurtigt — særligt salt og surt. Til gengæld er den galvaniske virkning mindre aktiv, så beskyttelsen rækker kortere ud fra en skade.

Sammenligning

Zink Aluminium
Galvanisk virkning Stærk, rækker ud fra skader Svagere, mere barriere
Salt miljø Forbruges hurtigt Meget bestandig
Surt / basisk Angribes under pH 6 og over pH 12 Bredere vindue, tåler surt bedre
Temperatur Op til ca. 200 °C Op til ca. 550 °C
Porøsitet Lukker sig med korrosionsprodukter Tættere fra start
Pris Lavere Højere

Hvornår vi vælger hvad

Zink til atmosfæriske, neutrale miljøer — konstruktioner, master, hegn, bygværker inde i landet, korrosionsklasse op til og med C4. Det er det almindeligste valg og det billigste.

Aluminium når mindst ét af følgende gælder:

  • Konstruktionen står kystnært eller offshore med konstant saltpåvirkning.
  • Miljøet er surt — spildevand, svovlbrinte, visse procesmiljøer.
  • Der er høj temperatur — skorstene, varme rørføringer, udstødningsanlæg.
  • Der skal males ovenpå, og en tættere overflade er en fordel.

Zink-aluminium-legering, typisk 85 % zink og 15 % aluminium, lægger sig mellem de to: mere aktiv galvanisk beskyttelse end rent aluminium, bedre saltbestandighed end ren zink. Det er ofte kompromiset i klasse C5, hvor rent zink forbruges for hurtigt og rent aluminium beskytter for passivt ved kanter og skader.

Ved lysbuesprøjtning kan legeringen laves på stedet ved at køre to forskellige tråde samtidig.

Levetid og lagtykkelse

Levetiden følger tykkelsen næsten lineært, fordi laget er et forråd, der forbruges. Det gør regnestykket usædvanligt gennemskueligt: skal anlægget stå uden vedligehold i 30 år frem for 20, er svaret et tykkere lag, ikke et andet produkt.

Derfor er det også her, en specifikation skal være præcis. “Metalliseres med zink” siger intet om levetid. “85 µm zink, forseglet” gør.

Skal der males ovenpå?

Ikke nødvendigvis. Et metalliseret lag kan stå bart i mange år og gør det ofte. Maling ovenpå bruges, når der skal en farve på, når miljøet er meget aggressivt, eller når levetiden skal være meget lang — se duplexsystem.

Læs også

Har I en opgave af den slags?

Beskriv den kort — så siger vi, hvad der skal til, hvad det omtrent koster, og hvornår vi kan være der. Vi siger også til, hvis der findes en billigere løsning end den, I spørger om.