Airless, airmix og elektrostatisk sprøjtning

Airless — hvordan det virker

En pumpe sætter malingen under tryk — typisk 150–250 bar — og presser den gennem en lille dyse. Trykfaldet ved dysen får væsken til at bryde op i dråber helt af sig selv. Der er ingen trykluft indblandet, deraf navnet.

Fordelen frem for luftsprøjtning er, at der ikke slynges luft ind i tågen. Det giver mindre oversprøjt, mindre spild og mulighed for at lægge tykkere lag i én gang.

Hvornår vi vælger sprøjte frem for rulle

Sprøjte, når:

• Fladen er stor og sammenhængende, og tempoet betyder noget.
• Laget skal være tykt og ensartet — de fleste industrisystemer er specificeret til en tørfilmtykkelse, der ikke kan rulles på i ét lag.
• Geometrien er kompliceret: gitterkonstruktioner, rør, profiler med mange kanter.
• Overfladen skal være uden struktur.

Rulle eller pensel, når:

• Der ikke kan afdækkes forsvarligt — i drift, tæt på maskiner, tæt på naboer.
• Området er lille, og opriggningen ville tage længere tid end arbejdet.
• Der skal arbejdes ind mod noget, der ikke må rammes.
• Der skal lægges et lag ind i porer og revner, hvor sprøjtning ville bygge bro hen over dem i stedet for at fylde dem.

I praksis kombineres de: kanter, svejsninger og hjørner males først med pensel (en stribning), og fladen sprøjtes bagefter. Kanter er det sted, hvor lagtykkelsen naturligt bliver tyndest, og derfor det sted, korrosionen begynder.

Dysen bestemmer resultatet

En airless-dyse angives med et trecifret tal, hvor det første ciffer angiver sprøjtevifens bredde og de to sidste dysens åbning i tusindedele tommer.

• Lille åbning til tynde produkter og fin finish.
• Stor åbning til tykke industrimalinger og høj ydelse.
• Bred vifte til store flader, smal vifte til smalle emner og der, hvor oversprøjt skal begrænses.

En slidt dyse er en almindelig og overset fejlkilde: åbningen bliver større og uregelmæssig med brug, viften bliver ujævn, og lagtykkelsen svinger, uden at nogen kan se det, før der måles.

Airmix — luftassisteret airless

Airmix er airless med en lille mængde trykluft tilført ved sprøjtehovedet. Væsketrykket sænkes til typisk 40–120 bar, altså under halvdelen af rent airless, og luften bruges udelukkende til at finpulverisere kanterne af viften.

Det løser airless’ ene svaghed. En ren airless-vifte er tungest i midten og har grovere dråber i kanterne — de såkaldte tails, der giver striber, når to baner overlapper. Luften jævner viften ud, så overlappet ikke kan ses.

Fordele:

• Markant finere finish end rent airless, uden at gå tilbage til konventionel luftsprøjtning.
• Bedre overføringsgrad end rent airless, fordi det lavere tryk giver mindre bounce-back fra emnet.
• Mindre tåge og dermed mindre afdækning end konventionel luftsprøjtning.

Ulemper:

• Lavere ydelse end rent airless. Til store flader med tykke industrisystemer er airless stadig hurtigere.
• Der skal både pumpe og kompressor til, så opriggningen er tungere.

Vi bruger airmix, hvor overfladen er synlig og skal være uden struktur: topcoats, synligt stål, snedkerarbejde og indvendige flader, hvor kunden ser resultatet hver dag.

Elektrostatisk påføring

Ved elektrostatisk sprøjtning oplades malingsdråberne — typisk negativt ved 30–100 kV — mens emnet er jordet. Dråberne frastøder hinanden og tiltrækkes af emnet, og de følger de elektriske feltlinjer i stedet for bare at flyve ligeud.

Effekten er, at malingen vikler sig om emnet. En rørføring eller et gitterværk får maling på bagsiden, selvom pistolen kun peger på forsiden. Det er den egenskab, der gør metoden interessant, og den kan ikke opnås med nogen af de andre.

Overføringsgraden — hvor stor en del af malingen der reelt lander på emnet — er det andet argument. Konventionel sprøjtning ligger typisk på 30–50 %. Elektrostatisk kan komme op på 70–95 % på det rigtige emne. Det betyder mindre materialeforbrug, mindre tåge at håndtere og mindre affald.

Hvad der skal være opfyldt

• Emnet skal kunne jordes. Metode og metal hører sammen — beton, træ og plast kan ikke bruges uden en ledende forbehandling.
• Malingen skal have en egnet resistivitet. Ikke alle produkter kan oplades; det står i databladet, og der findes elektrostatiske varianter af de fleste industrisystemer.
• Jordforbindelsen skal kontrolleres, ikke antages. Et dårligt jordet emne giver både dårlig omvikling og en reel gnistrisiko.

Faraday-effekten

Feltlinjerne søger mod det, der stikker frem. Det betyder, at indadvendte hjørner, dybe kaviteter og bunden af en U-profil får mindre maling end kanterne omkring dem — det modsatte af, hvad man ønsker, da hjørner i forvejen er svære at få dækket.

Løsningen er den samme som ved almindelig sprøjtning: indvendige hjørner, svejsninger og kanter stribes med pensel eller uden elektrostatik først, og derefter køres fladen. Springes det over, ligger den tyndeste maling præcis der, hvor fugten samler sig.

Hvor vi bruger den

Gitterkonstruktioner, hegn, rørføringer, stålprofiler, riste og serieproduktion i værksted — alt hvor der er meget kant og lidt flade. På en stor, plan flade er der ingen gevinst ved omviklingen, og der er airless eller airmix det rigtige valg.

Udendørs i vind er metoden sjældent brugbar: feltet er svagt sammenlignet med vindens påvirkning af dråberne, og gevinsten forsvinder.

De tre metoder over for hinanden

Metoderne udelukker ikke hinanden. På en sammensat opgave er det almindeligt at køre gitterværket elektrostatisk, de store plader airless og den synlige topcoat med airmix — og at stribe alle kanter med pensel først, uanset metode.

Klimaet under påføringen

Sprøjtning stiller de samme krav som al anden påføring: ståltemperaturen skal ligge mindst 3 °C over dugpunktet, og luftfugtigheden skal være inden for producentens vindue. Ellers lander malingen på en usynlig fugtfilm.

Derudover er der to ting, der er specifikke for sprøjtning: vind, der bærer tågen videre end forventet, og temperatur, der ændrer malingens viskositet og dermed hvor meget der reelt lægges på pr. gang.

Afdækning er en del af arbejdet

Malingtåge fra airless kan drive langt. Ved arbejde i drift eller udendørs skal der afdækkes, og der skal aftales med naboer, hvis der er biler eller flader inden for rækkevidde. Det er beskrevet under afdækning og støvhåndtering.

Sikkerhed

Trykket i en airless-slange er højt nok til, at en utilsigtet sprøjt kan injicere maling ind under huden. Det gør ikke voldsomt ondt i sekundet, det sker, og det er en akut kirurgisk skade. Derfor er sikring af pistolen mellem hvert træk ikke en formalitet. Det samme gælder airmix, hvor trykket er lavere, men stadig langt over det, huden kan holde til.

Elektrostatisk påføring lægger et højspændingsfelt oveni. Med opløsningsmiddelbaserede produkter er der eksplosionsfare, hvis en gnist udlades i en dampholdig atmosfære, og arbejdsområdet skal derfor zoneklassificeres og ventileres. Alt ledende i nærheden — stilladser, spande, emner der ikke er en del af opgaven — skal enten jordes eller ud af området.