Brandmaling af bærende stål
Stål taber sin bæreevne omkring 500 °C — en temperatur en almindelig rumbrand når på få minutter. Brandmaling køber den tid, der skal til for at få folk ud og brandvæsenet ind.
Hvordan brandmaling virker
Reaktiv brandmaling ser ud som almindelig maling og ligger typisk i 0,5–3 mm. Ved omkring 200–250 °C sker der noget: malingen skummer op og danner et isolerende kullag, der er 20–50 gange tykkere end det oprindelige lag. Det lag holder stålet under den kritiske temperatur i det antal minutter, konstruktionen er dimensioneret til.
Derfor kaldes den også ekspanderende eller intumescerende maling. Den gør ikke konstruktionen brandsikker — den forsinker den.
R30, R60 og R90
Kravet står i brandstrategien som en modstandsevne i minutter:
- R30 — bæreevne i 30 minutter. Typisk mindre bygninger og enfamiliesbyggeri i flere plan.
- R60 — 60 minutter. Det almindeligste krav i erhvervs- og etagebyggeri.
- R90 og derover — 90 minutter eller mere. Høje bygninger, bygninger med mange personer, og konstruktioner hvor kollaps ville tage andet med sig.
Kravet er ikke noget, vi fastsætter. Det kommer fra brandrådgiveren, og vores opgave er at levere et system, der dokumenterbart opfylder det.
Profilfaktoren afgør tykkelsen
To stålprofiler med samme R-krav skal sjældent have samme mængde maling. Det afhænger af profilfaktoren — forholdet mellem den overflade, der bliver udsat for varme, og profilets masse.
En tynd, spinkel profil har høj profilfaktor: meget overflade at optage varme gennem, lidt stål til at optage den i. Den varmes hurtigt op og skal have mere maling. En kraftig søjle har lav profilfaktor, tager længere om at blive varm og klarer sig med mindre.
Det betyder i praksis, at lagtykkelsen skal regnes profil for profil ud fra producentens godkendte tabeller. Der er mere om regnestykket under profilfaktor og brandkrav.
Hvem det er relevant for
- Bygherrer og totalentreprenører med et stålskelet, der har fået et R-krav i brandstrategien.
- Stålleverandører, der skal levere brandmalede elementer færdige fra værksted.
- Bygningsejere med ældre brandmaling, som skal efterses eller udbedres efter ombygning — hvert hul boret gennem et brandmalet stålprofil er et hul i beskyttelsen.
Typiske opgaver
Stålskelet i nyt erhvervsbyggeri, R60. Profilerne opmåles, tykkelsen regnes pr. profiltype, og der males i værksted, hvor forholdene kan styres. Skader fra transport og montage udbedres bagefter på pladsen.
Eftersyn af eksisterende brandmaling. Efter en ombygning, hvor der er monteret nye installationer i konstruktionen. Vi måler lagtykkelser, finder gennembrud og udbedrer.
Brandmaling i drift. Malingen skal på uden at lukke bygningen. Det betyder afdækning, styring af lugt og aftenarbejde — det samme hensyn som ved bygningsmaling.
Dokumentationen er en del af leverancen
Brandmaling er den ydelse, hvor papirerne vejer tungest, fordi ingen kan se på et færdigt lag, om det er tykt nok. Ved aflevering ligger der:
- Hvilket godkendt system der er brugt, med producentens klassifikationsrapport.
- Profilfaktor og krævet tørfilmtykkelse for hver profiltype.
- Målte lagtykkelser med angivelse af målepunkter.
- Klimalog fra påføringen.
- Fotodokumentation.
Uden det er der ikke leveret en brandbeskyttelse. Der er leveret maling.
Det vi ser gå galt
Den hyppigste fejl er, at der males efter et gennemsnit i stedet for pr. profil, så de spinkle profiler får for lidt. Den næsthyppigste er, at nogen borer eller svejser i konstruktionen bagefter uden at udbedre. Den tredje er topcoat: nogle brandmalinger skal have en forsegling for at holde i det miljø, de står i, og den bliver glemt.
Læs også
De tre sprøjtemetoder i industriel påføring: airless til ydelse, airmix til finish og elektrostatisk til gitre og profiler. Overføringsgrad, finish og hvornår hver metode vælges.
TeknikHvorfor to stålprofiler med samme R-krav skal have forskellig mængde brandmaling, hvordan profilfaktoren regnes, og hvad producentens tabeller gør.
UdstyrHvordan lagtykkelse måles på stål og på metallisering, forskellen på våd- og tørfilm, og hvor mange målepunkter der skal til, før tallet betyder noget.