Lagtykkelsesmåling efter ISO 2808
Lagtykkelsen er det eneste tal, der bagefter kan fortælle, om et malingssystem er udført som specificeret. Det er også det tal, der er nemmest at lade være med at tage.
Vådfilm og tørfilm
Vådfilm måles med en tandet kam, der sættes ned i den våde maling umiddelbart efter påføring. Den er upræcis, men den måles mens der kan gøres noget ved det — er laget for tyndt, lægges der mere på, før det tørrer.
Tørfilm måles, når malingen er hærdet, og er den, der dokumenteres. Den måles berøringsfrit med et instrument, der ikke beskadiger laget:
- Magnetisk induktion på magnetiske underlag — altså almindeligt stål.
- Hvirvelstrøm på ikke-magnetiske metaller som aluminium og rustfrit.
De fleste instrumenter kan begge dele og skifter selv.
Kalibrering er ikke en formalitet
Et instrument måler afstanden ned til metallet og oversætter den til en lagtykkelse. Den oversættelse afhænger af underlaget — herunder af ruheden fra blæsningen. Et instrument kalibreret på en glat plade og brugt på en blæst overflade læser systematisk for tykt, fordi det måler ned i bunden af profilet.
Derfor nulstilles og kalibreres der på en umalet flade med samme ruhed som den, der skal måles, og med kalibreringsfolier i det tykkelsesområde, der arbejdes i.
Hvor mange målepunkter
Et enkelt tal siger ingenting. Et malingssystem er aldrig helt ensartet, og spørgsmålet er ikke, hvad gennemsnittet er, men hvor tyndt det tyndeste sted er.
I praksis arbejder man med et antal målinger pr. areal, med krav både til gennemsnittet og til minimumsværdien. En almindelig regel er, at ingen enkelt måling må ligge under 80 % af den specificerede tykkelse, og at gennemsnittet skal ligge på eller over den.
Målepunkterne skal fordeles, så de også rammer de steder, hvor det bliver tyndest af sig selv:
- Kanter og hjørner, hvor malingen trækker sig sammen under tørring.
- Svejsninger og deres omgivelser.
- Bagsider og indadvendte flader, hvor sprøjten kommer sværere til.
- Overgange mellem to arbejdsgange eller to hold.
Måler man kun på de flader, der er nemme at komme til, dokumenterer man den bedste del af arbejdet.
Metallisering måles anderledes
På et termisk sprøjtet lag er tykkelsen ikke en barriere, men et forråd af offermetal. Måleteknisk er det stadig magnetisk induktion, men to ting adskiller sig: overfladen er ru, så der skal måles flere punkter for at få et brugbart gennemsnit, og en eventuel forsegler og topcoat lægger sig oveni og skal trækkes fra, hvis det er metalliseringen alene, der skal dokumenteres.
Hvad der ender i KS-mappen
- Instrument, serienummer og kalibreringsdato.
- Kalibreringsgrundlag — hvilken referenceflade og hvilke folier.
- Målepunkter med angivelse af, hvor på konstruktionen de sidder.
- Enkeltmålinger, ikke bare gennemsnittet.
- Klimalog fra påføringen, så tallene kan læses i sammenhæng.
Det er den mappe, der afgør en tvist tre år senere. Se syn & skøn.
Læs også
Korrosionsbeskyttelse af stål efter ISO 12944: hvordan korrosionsklassen vælges, hvad et malingssystem består af, og hvorfor lagtykkelsen skal måles.
YdelseHvordan brandmaling beskytter bærende stål, hvad profilfaktoren betyder for lagtykkelsen, og hvilken dokumentation myndigheden skal se.
YdelseTermisk sprøjtet zink og aluminium som korrosionsbeskyttelse: hvordan det virker, hvornår det slår maling, og hvad et duplexsystem giver.
TeknikHvorfor to stålprofiler med samme R-krav skal have forskellig mængde brandmaling, hvordan profilfaktoren regnes, og hvad producentens tabeller gør.