Sandblæsning af stål, beton og facader
Sandblæsning er ikke rengøring. Det er den proces, der afgør, om det næste lag overhovedet får noget at hænge fast i — og den er den billigste del af arbejdet at gøre ordentligt og den dyreste at gøre om.
Hvad sandblæsning gør
Blæsning slynger et medie mod overfladen med trykluft. Det gør to ting på én gang: det fjerner rust, glødeskal, gammel maling og forurening, og det giver overfladen en ruhed — et profil — som den nye belægning kan forankre sig i.
Den anden del bliver ofte glemt. En overflade kan godt være ren og alligevel være for glat til, at malingen holder. Derfor angives både renhedsgrad og ruhed i en ordentlig specifikation.
Renhedsgrader
ISO 8501-1 beskriver, hvor meget der skal væk:
- Sa 2 — let blæsning. Løs rust og løstsiddende lag er væk.
- Sa 2½ — grundig blæsning. Overfladen er næsten metalren, kun svage skygger tilbage. Det er den almindeligste specifikation til industrilakering.
- Sa 3 — blæsning til rent metal. Bruges hvor der skal metalliseres, eller hvor korrosionsklassen er meget høj.
Der er billeder og en mere praktisk forklaring under renhedsgrader ved sandblæsning.
Hvem det er relevant for
- Alle der skal have malet eller metalliseret stål. Blæsningen er første skridt i industrilakering og en forudsætning for metallisering.
- Bygningsejere med facader, hvor maling, graffiti eller forurening skal af uden at ødelægge underlaget.
- Industri med maskiner og procesanlæg, der skal renses ned til bart metal før eftersyn eller ny overfladebehandling.
- Betonkonstruktioner, hvor cementhud eller et gammelt lag skal væk før en ny belægning.
Hvad der blæses med
Mediet vælges efter, hvad der skal væk, og hvad underlaget kan tåle:
- Stålgrit og stålsand til kraftig rust og glødeskal på stål. Giver godt profil og kan genbruges i lukkede anlæg.
- Slagge- og mineralmedier til engangsbrug på pladsen, hvor genbrug ikke er praktisk.
- Glas- og keramiske perler til blidere rens, hvor overfladen ikke må mattes eller ru op.
- Vandtåge og fugtblæsning hvor støv skal holdes nede — typisk i drift eller tæt på naboer.
- Soda og blødere medier til facader og sarte underlag, hvor mursten eller fuger ikke må ædes.
Mere om anlæggene under sandblæsningsudstyr.
Mobil blæsning eller værksted
I værksted kan vi styre temperatur og fugt, genbruge mediet og gå direkte videre til maling inden for det tidsvindue, hvor stålet ikke når at flyverust. Det giver det bedste resultat og som regel den bedste pris — hvis emnet kan transporteres.
På pladsen kommer anlægget til konstruktionen. Det kræver til gengæld afdækning, opsamling af medie og styr på støv og støj over for omgivelserne. Det er beskrevet under afdækning og støvhåndtering.
Typiske opgaver
Ståltank før ny maling. Blæsning til Sa 2½ og maling inden for samme dag, fordi bart stål begynder at flyverust efter få timer i fugtig luft.
Facade med gammel plastmaling. Her er spørgsmålet ikke, hvor hurtigt det kan gå, men hvor blidt det kan gøres. For hårdt medie eller for højt tryk tager mursten og fuger med.
Betongulv før belægning. Ofte er kuglerensning et bedre valg end blæsning, fordi støvet holdes i maskinen — se betonforbehandling.
Tidsvinduet efter blæsning
Så snart stålet er blæst rent, begynder det at ruste igen. I fugtigt vejr kan der være synlig flyverust på få timer. Derfor planlægges blæsning og første lag maling som én arbejdsgang, ikke som to opgaver med en weekend imellem.
Det er også derfor, vejrudsigten står i vores tidsplan. Er ståltemperaturen inden for 3 °C af dugpunktet, blæser vi ikke — for så kan vi ikke male bagefter.
Læs også
Hvad Sa 2, Sa 2½ og Sa 3 betyder i praksis, hvornår hver grad bruges, og hvorfor ruheden er lige så vigtig som renheden.
TeknikSlibning, fræsning og kuglerensning af beton før epoxy: hvad metoderne kan hver især, og hvorfor restfugten afgør, om gulvet holder.
UdstyrMobilt blæseanlæg, blæsekabine og lukkede systemer: hvad udstyret kan hver især, og hvordan blæsemidlet vælges efter underlag og opgave.
UdstyrHvordan støv, tåge og lugt holdes inde i arbejdsområdet: afdækning, undertryk, sluser og planlægning omkring produktion.
ProduktHvad korrosionsklasserne C1 til CX og Im1 til Im4 dækker, hvordan levetidsklassen vælges, og hvad der skal stå i et udbud for at kunne kontrolleres.