Profilfaktor og brandkrav: sådan regnes lagtykkelsen

Hvad profilfaktoren er

Profilfaktoren — også kaldet A/V-forholdet eller massivitetsforholdet — er forholdet mellem den del af profilets overflade, der udsættes for brand, og profilets volumen. Den angives i m⁻¹.

Intuitionen bag den er enkel: varmen kommer ind gennem overfladen og skal fordeles i massen.

• Høj profilfaktor — meget overflade, lidt stål. En tynd profil bliver varm hurtigt og skal have mere brandmaling.
• Lav profilfaktor — kompakt profil med meget masse. Den optager varmen langsommere og klarer sig med mindre.

En let I-profil kan ligge over 300 m⁻¹, mens en kraftig søjle kan ligge under 100. Samme brandkrav, vidt forskellig mængde maling.

Tre ting bestemmer tykkelsen

1. Brandkravet — R30, R60, R90. Kommer fra brandstrategien.
2. Profilfaktoren for den konkrete profil, og hvor mange sider der er udsat for brand. En søjle midt i et rum er udsat på fire sider; en bjælke op mod et dæk typisk på tre.
3. Den kritiske ståltemperatur — den temperatur, konstruktionen må nå, før bæreevnen ikke længere er tilstrækkelig. Den kommer fra den konstruktionsansvarliges beregning og er ikke altid de 500 °C, folk regner med som tommelfingerregel.

De tre tal slås op i producentens godkendte tabel for det konkrete malingssystem. Der er ingen generel formel — tabellen hører til produktet og til dets klassifikationsrapport.

Hvorfor det ikke kan gennemsnitliggøres

Den hyppigste fejl i praksis er, at der regnes én tykkelse for hele konstruktionen, som regel baseret på en profil et sted i midten af feltet. Så får de kraftige profiler for meget maling — spild — og de spinkle for lidt.

De spinkle er præcis dem, der bliver varme først. Konstruktionen svigter der, hvor den er svagest beskyttet, ikke i gennemsnittet.

Sådan gør vi i praksis

1. Profilliste. Alle profiler opmåles og grupperes efter type og profilfaktor.
2. Opslag pr. gruppe i producentens tabel med det aktuelle R-krav og antal udsatte sider.
3. Malerplan, hvor hver profilgruppe har sin egen krævede tørfilmtykkelse.
4. Måling under og efter påføring — se lagtykkelsesmåling. På brandmaling er antallet af målepunkter typisk højere end ved almindelig lakering, netop fordi der ikke kan efterprøves andet.
5. Dokumentation pr. profilgruppe, ikke pr. bygning.

Hvad der ødelægger en færdig brandbeskyttelse

• Gennemføringer. Hvert hul boret gennem et brandmalet profil skal udbedres.
• Svejsning bagefter. Varmen ødelægger malingen langt uden for selve svejsningen.
• Mekanisk skade under montage og transport. Derfor er en gennemgang efter montage en del af arbejdet, ikke en ekstraydelse.
• Manglende topcoat, hvor systemet kræver en. Nogle brandmalinger nedbrydes af fugt og UV, hvis de står ubeskyttede.